Asbest: hvor det sidder, hvornår det er farligt, og hvad du gør

Hvad er asbest, og hvorfor er det et problem?

Asbest er et naturligt mineral, der blev brugt, fordi det er stærkt, billigt og brandhæmmende. Problemet er fibrene. Så længe materialet er intakt og fastbundet, fx i et ubeskadiget eternittag, sidder fibrene fast. Når materialet bores, skæres, brækkes eller nedbrydes af vejr og tid, frigives mikroskopiske fibre, der kan sætte sig i lungerne og efter mange år føre til asbestose, lungehindekræft og lungekræft. Derfor handler asbest sjældent om panik og næsten altid om at vide, hvad man har, før man begynder at arbejde i konstruktionen.

Hvor sidder asbest typisk i danske boliger?

• Eternittag og facadeplader fra før 1988, både bølgeplader og skifereternit
• Loftplader og brandsikring omkring kedler, skorstene og installationsskakte
• Vinylgulve og linoleum med asbestholdigt bagpapir samt fliseklæb og fugemasse
• Rørisolering og kedelisolering i kældre, ofte i etageejendomme fra 1950'erne og 1960'erne
• Ventilationskanaler, skunkplader, tagrender og nedløb i asbestcement
• Sokkelpuds, spartelmasse og vinduesfuger fra ombygninger i 1960'erne til 1980'erne

Årstal, der afgør sagen

Byggeåret er det første og bedste pejlemærke. Asbest blev importeret til Danmark fra begyndelsen af 1900-tallet og var mest udbredt fra 1950 til 1980. Indendørs brug blev forbudt i 1972 for sprøjteasbest og i 1980 for det meste andet, mens det generelle forbud mod asbestholdige byggematerialer trådte i kraft i 1988. Bygninger opført eller ombygget efter 1990 kan i praksis anses for asbestfrie, alt før det skal vurderes.

• Før 1950: asbest forekommer, men typisk i mindre mængder og i isolering omkring kedler og rør
• 1950 til 1972: den mest asbesttunge periode, herunder sprøjteasbest på lofter og stålkonstruktioner
• 1972 til 1980: sprøjteasbest forbudt, men eternit, gulvbelægning og fliseklæb bruges stadig
• 1980 til 1988: brugen aftager, men eternittag og bølgeplader produceres til og med 1988
• Efter 1990: asbest kan normalt udelukkes, medmindre der er genbrugt materiale

Kan man se, om noget er asbest?

Nej, og det er den vigtigste ting at forstå, før du selv går i gang. Asbestfibre er mikroskopiske, og de materialer, der indeholder asbest, ser ud som deres asbestfrie efterfølgere. Et bølgeeternittag fra 1985 og et fra 1995 kan være umulige at skelne fra jorden. En vinyl fra 1970 med asbestholdigt bagpapir ser ud som en almindelig vinyl. Der findes visuelle indicier, en fagmand kigger typisk på produktionsstempel, pladetykkelse, overfladestruktur og hvordan bruddet ser ud i kanten, men de kan aldrig blive et sikkert svar. Kun en laboratorieanalyse af en materialeprøve afgør spørgsmålet.

Hvor farligt er asbest egentlig?

Risikoen er knyttet til fibre i luften, ikke til asbestens blotte tilstedeværelse. Sidder asbesten fastbundet i et intakt materiale, afgiver den normalt ikke fibre, og så udgør den ingen dagligdags fare. Faren opstår i to situationer. Den ene er bearbejdning: du borer, skærer, brækker, fejer eller højtryksrenser. Den anden er nedbrydning: pladen er blevet porøs af 40 års vejr, isoleringen omkring kælderrøret smuldrer, eller loftpladen er vandskadet. Der er meget stor forskel på fastbundet asbest, fx eternit, og ikke-fastbundet asbest som sprøjteasbest og rørisolering. Sidstnævnte afgiver fibre meget lettere og skal altid håndteres af en autoriseret sanør.

• Intakt eternittag: normalt ingen risiko ved ophold eller ved at bo i huset
• Højtryksrensning af eternittag: forbudt, spreder fibre over hele grunden
• Boring og skæring i eternit: kræver værnemidler, støvbinding og lav omdrejning
• Smuldrende rørisolering i kælder: håndteres kun af autoriseret sanør
• Sprøjteasbest på loft eller stålkonstruktion: den farligste type, altid professionel sanering

Sådan foregår en asbestundersøgelse

Vi starter med byggeåret og de ombygninger, der er lavet siden. Derefter gennemgår vi ejendommen visuelt og registrerer alle materialer med asbestmistanke, rum for rum. Der, hvor mistanken skal afgøres, udtager vi en materialeprøve efter forskrifterne og sender den til analyse på et akkrediteret laboratorium. Du får en rapport med fotos, placering af hvert fund, analysesvar, en vurdering af risikoen ved den aktuelle tilstand og en klar anbefaling af, hvad der kan blive, og hvad der skal fjernes af en autoriseret sanør.

Pris på asbestundersøgelse

Vi giver altid fast pris, når vi kender adresse, byggeår og hvad du skal bruge undersøgelsen til. Priserne nedenfor er vejledende for boliger og foreningsejendomme i København og på Sjælland.

Hvornår bør du få undersøgt for asbest?

• Før renovering, hvor du river vægge, lofter eller gulve ned
• Før udskiftning af tag på et hus med eternit fra før 1988
• Når du overvejer at købe en bolig opført eller ombygget før 1990
• Når foreningen skal have en vedligeholdelsesplan eller planlægge tagprojekt
• Efter en stormskade, hvor plader er knækket og materialet er blevet støvende
• Når håndværkeren stopper arbejdet, fordi der er mistanke om asbest

Fra opkald til svar

1. 1.

   Kort afklaring

   Du sender adresse, byggeår og hvad du skal bruge undersøgelsen til. Vi svarer med fast pris og tid.

2. 2.

   Besigtigelse

   Vi gennemgår ejendommen, registrerer materialer med asbestmistanke og fotodokumenterer hvert sted.

3. 3.

   Prøveudtagning

   Prøver udtages kontrolleret med personligt værnemiddel, støvbinding og forsegling, så der ikke spredes fibre.

4. 4.

   Laboratorieanalyse

   Prøverne analyseres på akkrediteret laboratorium. Svar typisk 2-5 hverdage.

5. 5.

   Rapport og anbefaling

   Du får en rapport med fund, analysesvar, risikovurdering og hvad der konkret skal ske før arbejdet fortsætter.